Tilmeld dig til nyhedsbrevet
Tilmeld dig til nyhedsbrevet fra Stellantis Communications, og hold dig orienteret om alle nyhederne
12 maj. 2009
Ny sporty Fiat Bravo til to personer
Fiat lancerer nu en to-personers udgave af den smukke Fiat Bravo. Den har alle fordelene ved en varebil og har samtidig bibeholdt sit enkle, stilfulde og sportslige design. Fiat Bravo Biposto er med andre ord en rigtig gunstig måde at få en super lækker bil på.
Fiat lancerer nu en to-personers udgave af den smukke Fiat Bravo. Den har alle fordelene ved en varebil og har samtidig bibeholdt sit enkle, stilfulde og sportslige design. Fiat Bravo Biposto er med andre ord en rigtig gunstig måde at få en super lækker bil på.
Et af Fiats nyeste skud på stammen af solide mellemstore biler i moderne, sportsligt design, Fiat Bravo, fås nu i en eksklusiv to-personers udgave under betegnelsen Biposto. Med kun 50 pct. afgift – i stedet for 180 – og masser af både skønhed og substans er den et særdeles attraktivt køb for privatpersoner såvel som erhvervsdrivende.
”Vi har valgt at ombygge Fiat Bravo for at imødekomme et bredere publikum – især de private kunder, der gerne vil have en ombygget personbil på gule plader. De går som regel efter bilmodeller med et sportsligt udseende og dynamiske køreegenskaber. Og sportsligheden ligger dybt i Fiats gener – særligt hos Grande Punto og Bravo, som fås i højt udstyrede sportslige versioner med imponerende præstationer. Hvis man kun har brug for to sæder, opnår man en stor besparelse ved at købe en Biposto-model – og det tilmed uden at skulle gå på kompromis med køreegenskaber, udstyr eller sikkerhed,” siger pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S, Steffen Holm.
’Biposto’ betyder ’to-sæders’ på italiensk og er i familie med betegnelsen ’monoposto’, som er betegnelsen for en én-sædet motorcykel hos flere motorcykelfabrikanter. En ’monoposto’ er som regel en ekstrem gadeversion af en baneracercykel, og ’biposto’ er så betegnelsen for den lidt mere civiliserede, to-sæders version af den samme motorcykel.
”Vi vil gerne væk fra de i manges øjne lidt negativt ladede betegnelser ”van”, ”varebil” eller ”gulpladebil”. For nogle kunder sender disse betegnelser et signal, som er misvisende for en sportslig og eksklusiv bil som Bravo Biposto, hvor den lækre detalje og køreegenskaberne er i fokus,” siger Steffen Holm.
Fiat Bravo Biposto fås i seks forskellige versioner til priser, der begynder ved 136.244 kr. (inkl. afgift og moms) for en Active-version med 1.4 liters 16v motor. Er man til masser af saft, kraft og lækkert udstyr, bør man vælge Sport-versionen, som har en stærk 2.0 liters MTJ 165 hestes dieselmotor under hjelmen og koster 214.651 kr. (inkl. afgift og moms). De leveres begge med masser af lækkert standardudstyr, herunder elruder, elspejle, fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde og rat samt tripcomputer, radio med cd og ESP med Hill holder.
Ombygningen er lavet med stor respekt for Bravos enkle og stilfulde look. Varerummet er regulært med en rummelighed på helt op til 391 kg. nyttelast.
Fiat Bravo er kendt for at være moderne italiensk design, når det er allerbedst – det er en elegant og sportslig bil i den mellemstore klasse. Fronten er lang og slank, proportionerne er kileformede, og kølergitteret sidder lavt à la Grande Punto. Også indvendigt er der kræset for detaljerne, og der er lagt vægt på materialer af høj kvalitet.
I forbindelse med lanceringen af Fiat Bravo Biposto relanceres Grande Punto Van og skifter i den forbindelse navn til Grande Punto Biposto. Den ligger på priser fra 99.748 kr. for en 1.2 Active tre-dørs med elruder, elspejle, fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde og rat samt tripcomputer, ratbetjent radio med cd og ESP med Hill holder som standardudstyr.
For fremtiden vil Fiats ombyggede van-versioner af sportslige personbiler gå under betegnelsen ”Biposto” – som vil stå skrevet under bilens logo på bagklappen.
________________________________________
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
• Pressechef Steffen Holm, tlf. 43 22 88 25, e-mail: steffen.holm@fiat.com
Modelvarianter og priser:
Bravo Biposto 1.4 16v Active kr. 136.244
Bravo Biposto 1.6 MJT 105 Active kr. 149.594
Bravo Biposto 1.6 MJT 105 Dynamic Evo 1 kr. 160.307
Bravo Biposto 1.6 MJT 120 Dynamic Evo 1 kr. 169.007
Bravo Biposto 1.4 TJET Sport kr. 198.128
Bravo Biposto 2.0 MJT 165 Sport kr. 214.651
Priserne er inkl. afgift og moms, men ekskl. leveringsomkostninger.
Fakta om Fiat Grande Punto Biposto
Modelvarianter og priser:
Grande Punto Biposto 1.2 Active 3 dørs kr. 99.748
Grande Punto Biposto 1.2 Active 5 dørs kr. 104.505
Grande Punto Biposto 1.3 MJT 75 Active 5 dørs kr. 115.597
Grande Punto Biposto 1.3 MJT 75 Dynamic 5 dørs kr. 120.614
Grande Punto Biposto 1.3 MJT 90 Racing 5 dørs kr. 142.577
Grande Punto Biposto 1.4 TJET 120 Racing 5 dørs kr. 156.105
Priserne er inkl. afgift og moms, men ekskl. leveringsomkostninger.