Tilmeld dig til nyhedsbrevet
Tilmeld dig til nyhedsbrevet fra Stellantis Communications, og hold dig orienteret om alle nyhederne
20 feb. 2014
Fiat stifter Skandinavisk Business Center
Alessio Castelli bliver chef for den nye organisation
Alessio Castelli bliver chef for den nye organisation
Alessio Castelli er med øjeblikkelig virkning udnævnt som leder af det nye Skandinaviske Business Center. Skandinavisk Business Center vil således omfatte organisationerne i Danmark og Sverige og vil fortsat blive drevet lokalt.
"Projekt Skandinavien" vil blive drevet under Alessio Castellis ledelse, og målsætningen er at optimere organisationerne i Danmark og Sverige samt at overtage driften af organisationen i Finland.
Alessio Castelli er 42 år gammel og har mange års erfaring i Fiat-koncernen, da han tidligere har været ansat i Iveco, CNH og Fiat Group Automobiles. P.t. bestrider Alessio Castelli jobbet som administrerende direktør for Fiat Group Automobiles Sweden AB, hvor han har været siden april 2012. Skandinavien er i det hele taget et velkendt område for Alessio, som tidligere har været bl.a. Area Sales Manager i Fiat Group Automobiles med ansvar for nordiske lande som Danmark og Sverige.
Organisationsændringerne vil ikke have betydning for Fiat Group Automobiles Denmark A/S's kunder.