16 dec. 2020

Fiat Talento klar med automatgear

Fiat Talento klar med automatgear

Nu er der åbnet for bestillinger af den helt nye Fiat Talento med DCT-automatgear. Den kan ses hos forhandlerne fra slut december, og de første biler forventes til levering i starten af januar. Priserne på Talento med automatgear starter ved 198.646 ex. moms og levering.

Nu kan den nye Fiat Talento med automatgear bestilles hos alle danske Fiat Professional-forhandlere. Der er tale om et DCT-automatgear med 6 trin, og med det tilbyder Talento en endnu stærkere kombination af fleksibilitet og præstation. Automatgearet giver en glidende og komfortabel køreoplevelse især i byen, hvilket reducerer belastningen for føreren og samtidig holder det fast i modellens lave brændstofforbrug.

Automatgearet er kombineret med de nyeste EcoJet-motorer på 2 liter, som kommer med både 145 hk og 350 Nm samt med 170 hk og 380 Nm, og som begge lever op til E6d-Temp. Alle udgaver kommer med turbolader med variabel geometri, der sikrer glidende kørsel og en mere fleksibel motor ved lave omdrejninger, hvilket sparer brændstof i hverdagen.

Fleksibel, rummelig og komfortabel

Talento med automatgear kommer som varebil i udgaverne L1H1 og L2H1. Talento er meget fleksibel med et varerum på op til 8,6 m3 og en lasteevne på op til 1.249 kg. Bilens indre byder fortsat på et højt niveau af komfort og ergonomi takket være de velformede sæder og holdbare materialer. Den optimale placering af rat og anden betjening betyder, at hverdagens kørsel er mere komfortabel og sikker. Talento med automatgear kommer som standard med en bred vifte af udstyr, der styrker både komfort og sikkerhed. F.eks. automatisk klimaanlæg, regnsensor, 7” touchskærm med navigation og radio, bakkamera med visning i bakspejlet, fartpilot, varme i forsædet og parkeringssensor bagtil.

De første Fiat Talento forventes i Danmark starten af januar. Prisen med de nye afgifter starter ved 198.646 kr. ex. moms og levering for Talento L2H1 145 hk og fra 202.282 kr. ex. moms og levering for Talento L2H1 170 hk.