28 jun. 2019

Fiat Professional opdaterer og opgraderer Ducato

Fiat Ducato, en af Europas suverænt mest populære varebiler, er nu klar i en opdateret udgave. Ducato MY2020 byder på endnu mere udstyr og den seneste teknologi, herunder nye miljøvenlige Euro 6D-motorer, 9-trins automatgear samt den nyeste generation af infotainment- og kørselsassistentsystemer. Den kan nu opleves hos de danske Fiat Professional forhandlere.

Fiat Professional opdaterer og opgraderer Ducato

Fiat Ducato, en af Europas suverænt mest populære varebiler, er nu klar i en opdateret udgave. Ducato MY2020 byder på endnu mere udstyr og den seneste teknologi, herunder nye miljøvenlige Euro 6D-motorer, 9-trins automatgear samt den nyeste generation af infotainment- og kørselsassistentsystemer. Den kan nu opleves hos de danske Fiat Professional forhandlere.

Ducato MY2020 gør nu dansk debut som den seneste udgave i Ducato-serien; Fiat Professionals bedst sælgende varebil, der i 38 år har imødekommet alle slags transportbehov gennem innovative løsninger.

Med Ducato MY2020 gør Fiat Professional klar til at befæste sin position på markedet for erhvervskøretøjer, og det sker med en opdateret version, som byder på den nyeste teknologi i et alsidigt og moderne køretøj, hvor sofistikeret design møder funktionalitet.

Den opdaterede Ducato MY2020 fås udelukkende med Euro 6D-motorer, der er endnu mere miljøvenlige, effektive og som lever op til alle stillede miljøkrav. Indstigningsversionen L1H1 fås med 2.3 liters MultiJet2 dieselmotor med 120 hk, der er parret med 6-trins manuelt gear.

Et helt nyt 9-trins automatgear er ligeledes blevet lanceret. Det udnytter på den mest effektive vis motorens drejningsmoment. Det er den bedste automatgearkasse i sin kategori, når det kommer til lav vægt samt driftssikkerhed, holdbarhed og en behagelig køreoplevelse, der ikke går på kompromis med ydeevnen.

Derudover vil en el-udgave være tilgængelig i 2020, som implementerer Fiat Professionals teknologier og supplerer den metan-drevne Ducato Natural Power version i udbuddet af alternative brændstoffer.

Rig på udstyr
Uanset motorvariant er Ducato MY2020 udstyret med EcoPack, som indeholder det bedste inden for smart teknologi med henblik på brændstofbesparelse. Det omfatter Start & Stop-system, intelligent generator og elektronisk styret brændstofpumpe, som alt sammen bidrager til lavere samlede ejeromkostninger.

Når det kommer til samspillet mellem teknologi, sikkerhed og motorudstyr, er Ducato MY2020 den bedste på alle måder. Med de mange nye opgraderinger og sofistikerede kørselsassistentfunktioner, som for eksempel 360 graders synsfelt rundt om køretøjet, sikrer Ducato en tryg kørsel. Hertil kommer funktioner som blindvinkelalarm, Rear Cross Path Detection, automatisk nødbremse, vejbaneassistent, skiltegenkendelse, fjernlysassistent, regn- og tågesensor samt overvågning af dæktryk.

Den nye Ducato fås med forbedret infotainmentsystem med 7"-trykskærm, USB-indgange og DAB-radio. Systemet integrerer Apple CarPlay og er kompatibelt med Android Auto.

De udvendige opgraderinger tæller nyt frontgitter og beklædning omkring de mest skrøbelige dele af køretøjet for at minimere antallet af værkstedsbesøg. Hertil kommer forlygter i pianosort, som giver et moderne og genkendeligt udtryk til bilen.

Priserne starter fra 184.900 kr. Den nye Ducato MY2020 kan opleves landet over hos de danske forhandlere.

Pressebilleder i høj opløsning kan downloades her:

http://www.fiatprofessionalpress.com/gallery/detail/1840

For yderligere information kontakt venligst:

Jonas Lichtenberg
Marketingchef, FCA Denmark A/S
Mobil: 28 94 90 04
Mail: jonas.lichtenberg@fcagroup.com
www.alfaromeopress.com
www.fcagroup.com