07 nov. 2014

Alfa Romeo Giulietta fylder 60 år

Alfa Romeo Giulietta runder i år et skarpt hjørne. Og det er ikke kun i praktisk forstand, for den første Giulietta så dagens lys i 1954.

Alfa Romeo Giulietta fylder 60 år

Den nærmest mytiske Alfa Romeo Giulietta kan i år fejre sin 60 års fødselsdag, og entusiaster verden over kan se tilbage på de seneste seks årtier, hvor den elegante Giulietta har gjort sit indtog på landevejene. Giuliettas oprindelse kan spores tilbage til tiden efter anden verdenskrig, hvor Alfa Romeo besluttede sig for at reducere sine raceraktiviteter og fokusere på en model til det mere almindelige publikum.

I en klasse for sig
Giulietta kan siges at have defineret en ny klasse af biler med en slagvolumen på 1300 cm3, hvilket i øvrigt gjorde modellen oplagt til de europæiske mesterskaber (European Formula). Det var i 1954, hvor der slet ikke fandtes en lignende standardbil med de mekaniske egenskaber og den høje ydeevne, som netop Giulietta kunne præstere. Derfor tog Giulietta bilverdenen med storm med netop de kvaliteter, som også i dag gør Giulietta til en bil med en stærk personlighed.

Unik debut med Giulietta Sprint
Giulietta havde sin debut på biludstillingen i Torino i 1954 med Giulietta Sprint, som dengang var uden sidestykke i sin samtid, hvad angår ydelse og tekniske egenskaber. I forbindelse med lanceringen af Giulietta Sprint ser også en ny motor dagens lys - "bialbero"-motoren med dobbelt overliggende knastaksler, der i dag anses som en af de vigtigste motorer i Alfa Romeos historie. Motoren var i ren aluminium og var udviklet med udgangspunkt i filosofien bag racerkørsel, hvilket resulterede i maksimal ydeevne, lethed og pålidelighed. Sammen med den designmæssige tilgang betød det, at Giulietta Sprint kunne opnå en tophastighed på 165 km/t- en dengang uhørt hastighed i klassen.

Giuliettas evolution
Efter Sprint kom den endnu kraftigere Giulietta Sprint Veloce i 1956, som ved sin debut ved det legendariske Mille Miglia-race indtog en 11. plads, kun overgået af modeller, som var dobbelt så stærke. Og Giuliettas unikke mekanik og ydeevne fik endnu en gang sat trumf på med designperlen Giulietta Spider, som blev udviklet specifikt til det amerikanske marked. Efter salget af de første 600 biler kunne amerikanerne dog ikke længere have den for sig selv, og Giulietta Spider blev herefter også lanceret i Europa og resten af verdenen.

Senere kom Giulietta Turismo Internazionale og Giulietta Sprint Speciale - bedre kendt som "SS" - der sammen med sit elegante, tidsløse design kunne fremvise en 1,3 liters bialbero-motor nu med hele 100 hk, hvilket resulterede i en tophastighed på 200 km/t.

Giulietta stærkere end nogensinde
Arven efter den stolte Giulietta lever stærkt videre 60 år efter sin debut, og det markerer Alfa Romeo med den nyligt face-liftede Alfa Romeo Giulietta QV, også med en ny motor i aluminium, som leverer en perfekt kombination af sportslig elegance og ekstrem køreglæde med temperament og alt i udstyr. Nutidens Giulietta er stærkt inspireret af Alfa Romeos legendariske sportsvogn, Alfa Romeo 8C Competizione.

Netop nu er Giulietta mere opnåelig end nogensinde, da en lækker Giulietta med 170 hestes benzinmotor og alt i udstyr kan privatleases fra 3.495 kr. om måneden med 25.000 kr. i førstegangsydelse. Et oplagt valg, hvis man vil undgå en større udskrivning på en ny bil og samtidig slippe for at bekymre sig om værditab, service og uforudsete udgifter, og bare glæde sig over den italienske fortolkning af skønhed og køreglæde.


___________________________________________________________________________________


Flere billeder af de historiske Alfa Giulietta kan downloades her:
http://www.alfaromeopress.com/gallery/detail/52&pag=3

 

For yderligere information kontakt venligst:

Steffen Holm
Pressechef, Fiat Group Automobiles Denmark A/S
Mobil: 20 70 64 87
Email: steffen.holm@fcagroup.com
www.alfaromeo.dk
www.alfaromeopress.com